Nikola Madžirov

Dage man bør være alene

(ДЕНОВИ КОГА ТРЕБА ДА СЕ БИДЕ САМ)

Det er sandt at byen
voksede som følge af en løgn
nødvendig for mennesker
urtepotter og tamme dyr

(det er sådan jeg forsyner mig selv med
den nødvendige begrundelse)

Det er sandt at alle folk
kommer ud af bygningerne
(som under et jordskælv)
og med en vase i hænderne
tager retning mod markerne

De vender tilbage tre gange så triste
med støv i hænderne
og nogle få utydelige lyde
som huller i erindringen

Så
igen fælles stilhed.

Oversat af:
Ditte Steensballe & Anne Marie Dinesen